Fordi hjertet tager over
Hvorfor gør du det?
Det spørgsmål har min samlever stillet mig utallige gange. Næsten altid når jeg har erhvervet mig et veterankøretøj. Og det må jeg erkende sker af og til.
Jeg køber nemlig gamle køretøjer med hjertet og har ingen problemer med at frakoble hjernen, når øjnene ser et godt tilbud.
Denne frakobling har indtil nu kostet mig rigtig mange lærepenge. Men som de siger: Hobby må godt koste lidt.
Arv blev start på veteranlivet
Mit liv som veteranbil-nørd startede med en arv fra mine forældre.
Pludselig stod jeg med en lille sæk penge, som skulle anvendes til køb af en genstand, der uvægerligt ville føre mine tanker tilbage til mine afdøde forældre. Og hvad var mere naturligt end en brugt Ford Mustang Cabriolet?
Den stod uden for Ålborg, godt nok ikke i klargjort stand og uden importafgift, fremgik det af annoncen. Og det må siges at være en mild underdrivelse. Der var nogle kasser og løse skærme og et chassis – men et sted skal man jo starte!
Bilen er stadig hos mig
Sådan her ser bilen ud i dag. I noget bedre stand, end da jeg købte den i 1998. Den er min første veteranbil og betyder meget for mig. Derfor har jeg den stadig og skiller mig ikke lige sådan af med den. Selvom jeg skulle over lidt forhindringer på vejen til en køreklar bil.
Havde jeg gjort et dårligt køb?
Det første chok fik jeg, da min mekaniker orienterede mig om, at bilen ikke kunne synes, for den var efter hans opfattelse skæv i chassis efter en påkørsel. Så min investering på 18.000 kr. var spild af penge, mente han. Skrot den, lød rådet.
Heldigvis er jeg ikke så let at slå ud af kurs. Så jeg kontaktede bilsynshallen i Thisted og forklarede situationen for bilsynsassistenten. Han ville ikke godtage en tilfældig mekanikers vurdering, men ville i stedet selv komme ud og bese bilen.
Det tog ham ikke lang tid at sige OK til bilen. Den regel, som mekanikeren havde henvist til, omfattede slet ikke bilmodeller fra min årgang, så jeg kunne roligt klargøre bilen til syn.
Tålmodighed betalte sig
Det næste chok blev endnu større: Toldvæsnet ville have en importafgift på 150.000 kr. for en bil, jeg havde givet 18.000 kr. for. Det var dengang man havde lokale toldmyndigheder.
Derfor indstillede jeg renoveringen af bilen i fire år, for så var bilen blevet så gammel, at jeg skulle betale veteranafgift. Den lød på 33.000 kroner, og var altså noget lavere, hvilket var dejligt. Så kunne jeg endelig få bilen renoveret og komme ud at køre i den. Det var længe ventet.
Men sådan er livet som veteranbil-nørd. Man skal være standhaftig, tålmodig og følge sit hjerte – uden helt at frakoble hjernen.
Hvad fylder ellers i dit (veteran)liv?
Vi forsikrer dit veterankøretøj.
