Fabrikken kommer til Odense
At der har været en lastbilfabrikation i Danmark, er måske noget meget få ved. Ikke desto mindre var Triangel et mærke, som i en længere årrække blev bygget i Danmark. Fabrikken lå i Odense.
Den blev startet af De forenede Automobilfabrikker, der blev grundlagt d. 26. august 1918 som en sammenslutning af Thrige, JAN og Anglo-Dane. Triangel blev navnet på de biler, som rullede ud fra fabrikken i Odense.
– Et genialt navn til netop en sammenslutning af de tre mærker.
Triangel kørte med overskud frem til 1954, men konkurrencen fra de massefabrikerede Mercedes, Bedford og Scania m.fl. pressede økonomien. I 1958 måtte man desværre stoppe produktionen.
Der blev i perioden 1918 til 1956 fremstillet ca. 4.500 lastbiler, busser og brandbiler af mærket Triangel samt et ikke ubetydeligt antal rullende jernbanemateriel, motorvogne, skinnebusser og vogne til især privatbanerne, men også til DSB.
Historien om "min" Triangel
Min Triangel blev født i Odense i oktober 1938 som standard chassis med Hercules-motor, motorhjelm, forskærme og torpedo med instrumentbræt. H. Meisner-Jensen fik til opgave at bygge et udvidet førerhus med tre ekstra bagudvendte brandmandssæder, en 22 meter drejestige og andet brandslukningsudstyr på.
I 1940 var den klar til brug og blev leveret til Frederiksberg Brandvæsen. Den var bl.a. med ved slukningen efter den fejlagtige bombning af Den Franske Skole i 1945. I 1961 overgik Triangel’en til Frederiksberg Kommune og blev bl.a. brugt ved reparation af gadelys. Bilen blev afmeldt i 1969.
Dens skæbne derefter er ukendt.
Omkring 1990 blev bilen købt af vognmand, Johnny Gert Jensen, i Føllenslev. Han påbegyndte ombygning og restaurering af bilen, bl.a. med et nyt førerhus og lad, hos Odsherreds Karosserifabrik. Johnny Jensen må dog opgive projektet, og bilen kommer til vognmand, Kaj Nielsen, på Sjællands Odde.
Sådan så min Triangel ud, da jeg overtog den: I stumper og stykker – i plastposer og papkasser – så det fyldte hele min kranbil og påhængsvogn, da vi hentede den og den tilhørende påhængsvogn til Skibby.
Så blev den endelig min
Igen er det min søn, der fik mig på krogen – hvis I da husker beretningen om mine Rovere. Det var tilbage i oktober 2009. Vognmand, Kaj Nielsen, havde en samling af veteranlastbiler, men var blevet ramt af hjerneblødninger og ikke længere i stand til at arbejde med samlingen.
Derfor blev Triangel‘en, sammen med resten af samlingen, sat til salg, bortset fra en enkelt Chevrolet, som havde været i familiens eje tilbage fra vognmandens fader.
Min søn hørte rygter om, at en mellemhandler ville afhænde køretøjerne i Tyskland. Dette kunne vi ikke lade ske. En dansk Triangel skulle da forblive i Danmark, og hvad var løsningen andet end at overbyde?
En eftertragtet model
På dette tidspunkt var min hustru og jeg fortsat aktive og meget travle i driften af vor virksomhed, men havde heldigvis plads til at have bilen stående indendørs i et opvarmet lokale. Projektet blev sat i bero til pensionisttiden.
Det var dog rygtedes rundt omkring i ”branchen”, at Triangel‘en var på vej, og der var bud efter den.
Først til Græsted Veterantræf, hvor de et år havde ”Dansk Arbejde” som tema. Og hvad var mere dansk blandt veteranbilerne end netop Triangel?
Senere til transportmessen i Herning, hvor chaufførklubben, Convoy Buddy, gerne så Triangel ‘en som repræsentant for en vognmandsbil fra 1930’erne.
Med hjælp fra et par af mine dygtige folk på vort værksted fik vi ”grovsamlet” bilen, så vi kunne vise en komplet, men dog ikke kørende bil frem.
I sommerferien 2019 blev jeg pensionist, og så blev der skruet Triangel. Det var ikke lige nemt alt sammen. Bl.a. var ledningsnettet klippet delvist ud, og en opmærkning med kuglepen på Tesa tape var helt ulæselig. Men jeg fik styr på det, og med ny tændspole, startrelæ, laderelæ og sikringsboks m.m. kom alt til at fungere.
En lang vej
Efter første start sad motoren fast. Det viste sig heldigvis kun at skyldes vandpumpen, der var tandhjulsdrevet. Derfor pillede jeg motoren ud og skilte den ad, men bortset fra vandpumpedefekten var det helt forgæves. Motoren var fuldstændig som ny i stempler, lejer, ventiler osv.
Jeg fik et nyt pakningssæt hjemskrevet fra USA, men vandpumpedelene måtte jeg selv fremstille. Derefter kørte jeg til Holbæk Autosadelmager for fremstilling af ”himmel”, måtter og motorkasseafdækning.
Det gik fint, men på hjemvejen gik først ventilatorlejet, og så begyndte koblingen at glide. Ventilatorleje med konsol m.m. måtte jeg selv fremstille, og koblingen måtte have et sæt nye trykfjedre. Der var ikke meget spændstighed tilbage efter 80 år.
Bremserne havde jeg været igennem med renoverede hjulcylindre, nye belægninger og tromlerne afdrejet. Triangel har et lidt anderledes bremsesystem, end hvad der normalt ses: med vakuumforstærkning, separat styreventil, vakuumtank og hjælpecylinder og dertil et system af træk- og trykforbindelser delene imellem.
Det voldte lidt hovedbrud at få det til at spille sammen, for også her havde tidligere ejere adskilt og ikke opmærket.
Endelig i mål
Med til min Triangel hørte en lille toakslet påhængsvogn med påløbsbremse på forreste aksel. Triangel og påhængsvogn blev synet sammen og godkendt d. 19. april 2021, så nu mangler jeg blot at få de historiske nummerplader – og den sidste finish.
Mangler du en forsikring?
Vi forsikrer dit veterankøretøj.
