Bremen Motorshow

Foto & tekst: Thomas Schiermacher, journalist

Bremen er næppe det rejsemål, du først tænker på, hvis du en dag i januar leder efter et sted at tage på weekend. Men du bør alligevel stoppe op og få den nordtyske by med i dine planer. 

Især hvis du har hang til klassiske tyske biler, knallerter og hygge.

Her i artiklen får du syn for sagen, når vi sender vores journalist, Thomas Schiermacher, afsted på de tyske motorveje for at besøge Bremen Classic Motorshow, der er et sandt mekka for klassiske biler og køretøjer. 

Med kurs mod den tyske autobahn

Det er fredag formiddag, og jeg smider min weekendkuffert ind bag i bilen.

Jeg sætter GPS’en i bilen til at vise vej til hotel Best Western på Bahnhofstraße 8 i Bremen. Så rykker jeg gearstangen i ’D’, henter to gode venner, der skal med på turen til den nordtyske by, og peger snuden mod Rødby og færgen.

Køreturen til Rødby tager godt og vel 1 time og 45 minutter ifølge navigationsanlægget, og det giver mig god tid til at bygge forventningerne op til rejsens mål. 

Jeg skal til Bremen Classic Motorshow, og jeg har ikke været der før.

Vi starter dagen med morgenmad på vores hotel midt i Bremen – og efter en kort gåtur er vi ved messehallerne. 

Udstillingens første hal er fyldt med kræmmere, der sælger alt fra fælge over forskærme, instruktionsbøger og modelbiler. Der er nok at kigge på, også selv om man ikke skal købe dele.

Der er noget over lange rækker af poleret krom, der får en i den rette stemning. Jeg bliver forbløffet over udbuddet, og over at man åbenbart kan få og finde ting, jeg ikke anede fandtes, men som helt tydeligt kan (og skal) bruges, når man restaurerer et eller andet veterankøretøj.

Et lille tip: Hvis du ikke kan lide at stå i kø, så gør dig selv en tjeneste: Køb billetterne hjemmefra via udstillingens hjemmeside. Det har den ene af mine rejsekammerater sørget for, og vi smutter direkte ind i det forjættede land.

Veterankøretøjer så langt øjet rækker

De næste haller er fyldt. De er fyldt både med biler og mennesker på denne lørdag formiddag i Bremen. Hvis man hører til dem, der som jeg, gerne vil fotografere, så er mit råd: Drop det!

Messehallerne er pakket med mennesker og i stedet for at irritere dig over, at du ikke kan få det gode billede, så nyd bilerne i stedet.

For der er masser at nyde. 

Tab dit hjerte til jordnære køretøjer

Bremen-udstillingens udvalg er lidt anderledes, end man ser på andre store og mere profilerede Classic car-udstillinger. Sidste år var jeg i Paris til den flamboyante udstilling RetroMobile, hvor også de store auktionshuse holder store prestigefyldte auktioner. 

Her var bilerne i en klasse for sig – det var priserne til gengæld også. 

Men i Bremen er køretøjerne noget mere jordnære. Selv om der er dyre biler, motorcykler og knallerter på standene, så er der bestemt også mange af dem, der rent faktisk er inden for økonomisk rækkevidde.

På turen gennem hallerne går det op for mig, at der er forbløffende få førkrigsbiler. Faktisk er der ikke særlig mange biler, der er bygget længere tilbage end 1960. 

Jeg stopper ved den danske forhandler CC Cars, der også er at finde på messen med en stor salgsudstilling. Her falder jeg i snak med firmaets sælger Tommy Schacksen – og han har en god forklaring:

”Folk vil have de biler, de kan huske. Derfor glider de ældste veteraner lidt mere i baggrunden i disse år, mens dem som du og jeg kan huske fra vores barn- og ungdom bliver mere populære”.

Hvem er den hurtigste knallert på havnen?

Udstillingen i Bremen slår en mere folkelig og hyggelig tone an end mange af de største udstillinger. Det betyder, at der også er blevet plads til en masse andre køretøjer end biler.

Knallerter. Der er massevis af dem. Og ude i området omkring indgangen til udstillingen har forskellige klubber fået plads til at sætte små plateauer op, hvor de viser deres maskiner frem.

Her er det ekstra sjovt at gå rundt, fordi en del af udstillerne er kommet i tidstypisk 1970’er tøj. Der er cowboyveste med rygmærker, spidse støvler og masser af lir, der omgiver de enormt velplejede 50 kubikkere.

Kreidler og Puch dominerer, men der er simpelthen så mange mærker – også de hedengangne som NSU og Diesella. Kræs for entusiaster med hang til rævehaler.

Det bedste har vi gemt til sidst

Efter solide tre timers gåsegang i messehallerne er det tid til frokost. Her er der ikke meget at komme efter i Bremen messehal, men der er dog et par spisesteder. Vi tager (selvfølgelig) currywurst med pommes og en fadøl og nyder en lang frokost, hvor vi hviler benene. 

Så er det tid til runde to. 

Vi tager nu en lidt hurtigere tur gennem udstillingen og ser, at også Læborg Autohandel er på plads med biler til salg. På vejen ud går turen gennem p-huset.

Her er der parkering for private (og lidt forhandlere). Bilerne i det overdækkede p-hus er til salg, og det er et perfekt sted at slutte af og lade drømmene få frit løb.

Kan et p-hus være et slaraffenland for bilentusiaster?

Jeg ser en DAF 66 til 3.500 euro. Det er billigt, men der er simpelthen så meget andet at se på i p-huset. VW Transporter, Golf Syncro og Mercedes-Benz. Både den klassiske taxa W123 og enhver statschefs yndlingslimousine i 1980’erne SEL i forskellige motorvarianter. 

En enkelt Opel Rekord fra slutningen af 1970’erne og en del amerikanerbiler, og det man kan kalde ’hverdagsklassikere’. Taunus, Granada, Manta, Citroën CX en del Mercedes-Benz w123 og w124 er der også. 

I det hele taget er parkeringshuset et slaraffenland for sådan en som mig, der bjergtages af rejsen ned ad mindernes landevej.

Og listen af nostalgiske biler ender ikke her

Jeg udbryder: ”Sådan en havde min tysklærer!”, da vi ser en hvid flot Ford XR3i fra GTi-bilernes guldalder i 1980’erne, og jeg svømmer hen ved minderne om dem nede af min barndoms gade, der havde to Alfasud i garagen. Den ene sort, den anden rød. 

Der er sort af mennesker, som nyder de gamle biler, der for de flestes vedkommende er i god brugsstand, men ikke perfekte. Derfor er priserne heller ikke i de luftlag, hvor en renoveret Ferrari eller en mågevinge-Mercedez befinder sig.