4 råd til at investere i den helt rigtige klassiske bil

Gode råd er dyre – men ikke her.

Når du gerne vil investere i en klassisk bil eller et andet veterankøretøj, er det afgørende, at du vælger den helt rigtige. Her i artiklen får du vores råd til, hvordan du vælger det perfekte veterankøretøj.

1. Køb den bedste bil

Køb den bedste bil, du har råd til. Så simpelt er det. 

Du skal tage det sundeste, bedste eksemplar, som dit budget rækker til. Det vil i ni ud af ti tilfælde også være det dyreste køretøj. 

Gør du et fejlkøb, så kan det være klogere at sælge bilen igen – i stedet for at bruge tid og penge på en renovering, der kan blive meget bekostelig,

2. Gå bilen grundigt igennem

Få inspiceret din bil grundigt, inden du skriver under på slutsedlen.

Du slipper for at investere i en lækker bil, for senere at opdage, at du har købt katten i sækken – og derfor er en inspicering ofte rigtig godt givet ud. 

 

Ved gennemgang af bilen anbefaler vi:

At du tjekker for rust og oliespild

Tjekker modellens typiske fejl, og gå bilen efter i sømmene

At du får eventuelt hjælp af en kyndig ven eller bekendt

3. Klassiske biler køber du med hjertet

Klassiske biler har ikke godt af bare at stå i garagen – de skal køres i. 

Lad derfor være med at købe en bil udelukkende som en investering. Så får du ingen glæde af den. 

Det gælder selvfølgelig ikke, hvis du har købt en uerstattelig Bugatti eller en bil af historisk værdi med så højt et tal på prisskiltet, at den risikerer at miste værdi i det sekund, den ruller ud på vejen.

4. Er bilen alle pengene værd?

Vi kan alle blive forblændet af en bil, der er sjov og fed. 

Men når du er på jagt efter en klassisk bil, der kan blive til en god investering, er det en god tommelfingerregel at gå efter følgende: 

Var bilen ikke god, da den blev lanceret, så er den det heller ikke i dag. Og chancerne for, at den en dag bliver en eftertragtet vare, er meget lille.

Ring til os på 75 91 21 92
Ring til os
Skriv til os